Der er nu åbnet op for tilmeldinger til SUK-Festival 25

Som udstiller på Slagelse Uddannelses- og Karrierefestival (SUK) får I en unik mulighed for at præsentere uddannelses- og karriereveje for mere end 5.000 unge.
I år har vi målrettet messen yderligere, så I som udstillere kan tilpasse jeres aktiviteter til de forskellige målgrupper:
Kl. 09:00-11:30 – Fokus på grundskoleelever, der søger inspiration til deres fremtidige uddannelsesvalg.
Fra kl. 11:45 – Gymnasieelever, erhvervsskoleelever, VUC-elever, unge på sabbatår og ledige besøger messen med fokus på videregående uddannelser og jobmuligheder.
Nye muligheder for udstillere
I år tilpasser vi festivalområdet, så nogle områder skifter karakter i løbet af dagen. Efter tilmeldingsfristen modtager I et handout med oversigt over pladsens opbygning samt muligheder for at deltage i fælles stande.
Tilmeld jer nu
Der er et begrænset antal udstillerpladser, så for at sikre jeres deltagelse skal I tilmelde jer senest den 4. april 2025.