Inspirationsdage for udstillere

SUK-Festival 12. september 2019 kommer til at have et stort fokus på bæredygtig udvikling. SUK tilbyder to gratis inspirationsdage for udstillere, med fokus på emnet "bæredygtighed".

SUK-Festival 2019 kommer til at have et stort fokus på bæredygtig udvikling!

FN har lanceret 17 verdensomspændende mål for bæredygtighed, som alle danske unge allerede nu er optaget af arbejdet omkring igennem deres uddannelser.

Både folkeskoler og ungdomsuddannelser arbejder intensivt med temaerne. Bæredygtighed er et af de unge vælgeres helt store fokusområder til det kommende valg, og de unges aktivisme, som f.eks. de nylige skolestrejker, peger klart mod, at det vil fylde meget for fremtidens arbejdskraft.

Men hvor er jeres virksomhed eller organisation i arbejdet med at gøre sig relevant for de kommende generationer? Er I helt i mål med den bæredygtige omstilling, eller er det uopdaget territorie for jer?

Hvad end I ved det eller ej, bidrager I nok allerede til mange af de mål, der er sat. SUK‐Festival giver jer i år mulighed for at dykke ned i arbejdet og gøre det eksplicit overfor de unge, hvordan i bidrager til en bæredygtig udvikling.

Inspirationsdage for udstillere

For at komme godt fra land med årets tema, tilbyder SUK to gratis inspirationsdage for udstillere, med fokus på emnet ”bæredygtighed”.

Her kan I møde Slagelse Kommunes verdensmålskonsulenter, der kan hjælpe jer med at få fyldt viden på tanken og sat ord på jeres indsats – og derigennem give anledning til en snak om, hvordan temaet kan forme jeres stand på årets SUK‐Festival.

I kan også brainstorme med andre udstillere, og måske mødes om et fælles tema og skabe nye samarbejder.

Er I helt fremme på bæredygtighedsbølgen, kan I også benytte lejligheden til at komme og inspirere andre med, hvordan I har grebet arbejdet an – eller bare nyde en kop kaffe og gratis morgenmad.

Inspirationsdage for udstillere:

  • 29. maj og 18. juni

    Begge dage 8.30 – 12.00

    Sted: Ungehuset Slagelse
    Bredahlsgade 3C
    4200 Slagelse

 

Nyhed 27. maj 2019