Ingen SUK i år - og dog...

Selvom der ikke bliver nogen egentligt SUK-Festival i år, knokler vi for at få stablet en digital version på benene

Vi havde faktisk fået godkendelse fra Beredskabet til at afholde SUK-Festival 2020, men udviklingen omkring Covid-19 situationen gør, at vi nu alligevel har været nødt til at aflyse selve SUK-messeaktiviteten i uddannelsesfirkanten.

Beslutningen skal ses som en konsekvens af vores alle sammens ansvar for at medvirke til reduktionen af Corona-smittespredningen.

Men fortvivl ej!
Vi arbejder nemlig på højtryk for at kunne afholde en SUK DIGITAL VERSION, som vi lancerer den 10. september - på dagen, hvor festivallen ellers skulle have ligget.

Det hele vil foregå på video, med en hilsen og præsentation af de mange, trofaste udstillere, der havde tilmeldt sig til årets SUK. Derudover vil vi også præsentere jer for videoer og enkelte livestreaming-sessions fra oplæg omkring uddannelse og karriere for gymnasieeleverne.