SUK AFTER DARK

Hvis du har et barn der går i 8. - 10. klasse, så benyt chancen og kom til SUK AFTER DARK

Alle elever i 8. - 10. klasse har på skolerne talt om uddannelsesvalg samt fravalg og efterfølgende besøgt Slagelses Uddannelses- og Karrierefestival.

Nu er tiden kommet til at forældrene også får mulighed for at møde samtlige uddannelsesinstitutioner i Slagelse Kommune.

Torsdag den 15. september 2022 afholder vi SUK AFTER DARK

Så benyt chancen og kig forbi det gamle posthus, hvor alle uddannelserne i Slagelse Kommune er til stede med stande, elever, studerende og vejledere, som er klar til at få en snak med dig og dit barn.

Der vil også være mulighed for at spise ude, da ZBC's Foodtruck og FGU's Café vil sælge lækkerier fra deres stande.

Kig forbi, når det passer dig, vi har åbent i tidsrummet kl. 17.00 - 20.00