Om SUK
En dag i uddannelsernes og karrierens tegn
SUK-festivalen er en mulighed for unge mellem 14 og 30 år for at tale med uddannelsesinstitutioner og virksomheder og høre om, hvad de kan tilbyde. SUK-festivalen er 100% alkoholfri, og afvikles i “open space”.
SUK-festivalen består af stande fra både private virksomheder, universiteter, gymnasier og efterskoler, offentlige arbejdspladser, ungdomsuddannelser, forsvaret, politiet og mange flere.
Som der skal være på en ordentlig festival, er der også masser af musikalsk underholdning på SUK-festivalen. Siden har SUK-festivalen haft hele to forskellige scener, én til events og opvisninger og større navne, samt én til lokale bands.
Historien bag
Slagelse Uddannelses- og Karrierefestival løb for første gang af stablen i 2010, da flere karriere- og uddannelsesmesser i Slagelse Kommune blev lagt sammen til én årlig uddannelsesfestival. Årsagen til sammenlægningen var, at Uddannelsesrådet i Slagelse Kommune ønskede at lave noget helt særligt for unge i Slagelse Kommune og samtidigt gøre dét at besøge messerne til en oplevelse ud over det normale.
Det første år SUK-festivalen blev afholdt, foregik det i Slagelsehallerne, og godt 2000 interesserede unge uddannelses- og karriereinteresserede besøgte SUK-festivalen i løbet af dagen.
Nu afholdes SUK-Festival på området mellem Slagelse Gymnasium og ZBC i Slagelse med op mod 8000 besøgende.