Festivalens målgruppe
SUK-festival er som udgangspunkt for alle unge mellem 14 og 30 år og deres forældre, venner og bekendte, men alle, der er interesserede i uddannelse og karriere, er velkomne.
Det er dog primært følgende personer, der er i fokus på SUK-festivalen:
- Elever i 8. 9. og 10. klasse i grundskolen.
- Elever på grundforløb på Erhvervs- og SOSU-skoler.
- Afgangselever fra gymnasiale uddannelser (STX, HHX, HTX og HF).
- Elever på produktionsskoler.
- Unge under 25 år og job- eller uddannelsessøgende.
- Forældre til unge uddannelsessøgende.
Man behøver ikke være fra Slagelse Kommune, for at kunne besøge SUK-festivalen og tale med uddannelsesinstitutionerne. Men det er dog ikke alle gymnasier, der giver lovligt fravær, hvis man besøger SUK-festivalen i skoletiden.